KOMPETENCER
VI FØLGER PROJEKTER TIL DØRS
I Optimum Ventilation er vi med dig hele vejen.
Vi tilbyder rådgivning, projektering, salg og udførelse af ventilationsentrepriser. Det betyder, at vi kan være med lige fra den spæde start i tilbudsfasen til afslutningen i afleveringsfasen.
Vi yder også service på alle typer af ventilationsanlæg.
Med andre ord – vi følger dine projekter til dørs.
SKRÆDDERSYEDE
VENTILATIONSLØSNINGER
Når vi designer vores løsninger, er det med kunden i centrum.
Vores løsninger er karakteriseret ved, at de er skræddersyede til vores kunder og til de byggerier, som de skal give luft til.
Vores løsninger udføres derfor altid i tæt dialog med dig og dine behov – også hvis du har særlige ønsker til design.
EN SCHWEIZERKNIV
INDENFOR VENTILATION
Vi ser os selv som en schweizerkniv, når det kommer til ventilation.
Vi arbejder med forskellige ventilationstyper og -løsninger, og vores team består af erfarne projektledere, tegnere og teknikere, som er eksperter inden for deres fag.
Vi sætter en ære i kvalitet og bruger derfor også hinandens kompetencer til sparring og kvalitetssikring. På den måde kan vi tilbyde dig de bedste løsninger.
VORES VENTILATIONSKATALOG
Vi laver kvalitetsløsninger inden for mange typer af ventilation. Se et udpluk af vores kompetencer herunder.
KOMFORTVENTILATION
Komfortventilation sørger for et behageligt og sundt indeklima og er bl.a. med til at sikre en god velfærdsoplevelse, øge medarbejderes effektivitet og mindske sygefravær. Vores løsninger regulerer indeklimaet ift. byggeriets funktion og aktivitet.
PARKERINGSVENTILATION
P-huse og parkeringskældre er rum med forhøjet luftforurening pga. bilos, og der kan let opstå en sundhedsfarlig atmosfære. Ventilation er derfor nødvendig og skal konstant overvåge, kontrollere og regulere forureningen af luften.
BOLIGVENTILATION
Ventilation i boligbyggerier er med til at skabe et sundt byggeri og dermed en sund økonomi. Vores boligventilationsløsninger tager højde for alle boligens rum – køkken, bad og værelser – og mindsker risiko for skimmel og andre hussygdomme.
PHARMA-VENTILATION
Til pharma- og sundhedsindustrien stilles der store krav til ventilation. Her skal ventilationen nemlig være med til at sikre sunde og sterile forsknings-, produktions- og patientmiljøer. Vi laver ventilation til både laboratorier, hospitaler, klinikker mv.
BRANDVENTILATION
Som en af få i Danmark er vi godkendt installatør af mekaniske brandventilationsanlæg (ABV-M), der bl.a. er med til at øge personsikkerhed og beskytte kritiske bygningsdele. Vi arbejder også med overtryksanlæg (OTV/ATA), som er udbredt inden for ABV-M.
ENERGIOPTIMERING
Energioptimering er godt for miljø og økonomi – fokus er nemlig på reducering af forbrug. Ældre anlæg har ofte ikke varmegenvinding eller tilstrækkelig udnyttelse, hvilket er noget af det, vi bl.a. undersøger, når vi udfører energioptimering og -beregninger.
FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD
Kontakt os i dag og hør mere om dine muligheder.