TRÆLASTHOLMEN

– AP PENSION

BÆREDYGTIGT KONTORBYGGERI

På Trælastholmen i Københavns har AP Pension Ejendomme opført et nyt og bæredygtigt kontordomicil. Optimum Ventilation har leveret ventilationsløsningerne til projektet.

Nordhavn-området i København er i rivende udvikling, og er en af Københavns nyere bydele. I Nordhavn ligger Trælastholmen, som har en central beliggenhed i et særdeles attraktivt område. AP Pension Ejendomme har opført et nyt kontorbyggeri på Trælastholmen, som udgør ca. 16.000 kvadratmeter og er opført i seks etager foruden kælder. Byggeriet har Platin DGNB-certificering og er således både tænkt og bygget på bæredygtige principper og bæredygtige ventilationsløsninger.

Optimum Ventilation har udført ventilationsentreprisen på projektet, hvilket omfatter projektering, levering og montering af 11 stk. centrale ventilationsanlæg. Komfortanlæggene har en samlet luftmængde på ca. 135.000 m3/h og forsyner bygningens rum med forskellige luftmængder alt efter rummenes aktiviteter og funktioner. Luftmængden ud til de enkelte rum reguleres via modulerende VAV- spjæld, som styres via CTS. Anlæggene er placeret både i kælder og på tag.

Herudover har Optimum Ventilation også projekteret, leveret og monteret zoneakiveret røgudluftningsanlæg til indeliggende rum i kælder.

Der er desuden foretaget grundig og professionel indregulering for at sikre optimal drift og dermed et sundt indeklima til byggeriet, ligesom der slutteligt er lavet en grundig gennemgang og instruktion med det endelige driftspersonale.

Periode:  Januar 2022- Marts 2023

Bygherre: AP Pension Ejendomme  

Totalentreprenør: 5E Byg A/S