VI SØGER:
SERVICETEKNIKER
Optimum Ventilation A/S er fortsat i vækst, og for at følge med den stigende efterspørgsel på vores produkter og ydelser søger vi en ny servicetekniker til vores afdeling på Sjælland.
Vores nye servicetekniker skal være med til at sikre høj kvalitet inden for vores serviceydelser. Det er afgørende, at du har blik for tekniske detaljer, og at du arbejder selvstændigt og proaktivt ift. opgaveløsning – både i dialog-, udførsels- og opfølgningsfasen.
Som servicetekniker vil du sjældent have to dage, der er ens, og det er derfor vigtigt, at du arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en dynamisk hverdag.
Arbejdsopgaver:
– Eftersyn, service, fejlfinding og reparation af ventilationsanlæg, klimanlæg og brandanlæg
– Support og teknisk sparring med kunder, herunder også rådgivning
– Planlægning, strukturering og opfølgning på opgaver i samarbejde med team og kunder
Vi forventer, at du:
– Har en relevant teknisk baggrund – f.eks. som ventilationstekniker, elektriker, maskintekniker eller kølemontør
– Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
– Er imødekommende, serviceminded og positiv i din tilgang til kunder
– Har kørekort
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ventilation.
Vi tilbyder:
– Løn i henhold til kvalifikationer
– Grundig oplæring i et team af engagerede og kompetente kolleger
– Et dynamisk og alsidigt job med frie rammer
– Et godt fællesskab – arbejdsmæssigt og socialt
– Et job i en virksomhed i vækst og med solide perspektiver for fremtiden
Send din ansøgning nu
Stillingen er fuldtid. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Tiltrædelse snarest. Vi indkalder løbende til samtale.
Ansøgning og CV sendes til administrations- og kommunikationskoordinator Maria Eilertsen på me@optimum-ventilation.dk.
Evt. spørgsmål i forbindelse med stillingen kan rettes til teknisk direktør Per Fogt på telefon 8172 7101 eller mail pf@optimum-ventilation.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt.